Hvad er Vitamindoktor?

Det er en ikke kommerciel sundhedsportal. Da Vitamindoktor's sundhedsportal blev søsat i 1996, var intentionen en ren informationsdatabase. Var der spørgsmål man ikke kunne finde svar på i søgedatabasen, kunne man under menupunktet ”Debat-Forum” gratis og ganske anonymt stille sine spørgsmål og få svar fra Vitamindoktor. 10 år senere må vi konstatere, at tiderne har ændret sig. Idealismen fik trange kår, da en gruppe embedsmænd i begyndelsen af 2005 indfører censur på flere informative hjemmesider om sundhed og egenomsorg. De uddelte bødeforlæg og truede med lukning af flere hjemmesider. Årsagen var angiveligt, at disse sider var for kommercielle og lovpriste navngivne præparater. Den egentlige baggrund kender vi ikke endnu.
 

Vitaminrevolutionen

Vitamindoktor's viden og kliniske erfaring er tilgængelig i hans bog om kost, livsstil, vitaminer og mineraler med titlen "Vitaminrevolutionen." Den udkom på forlaget L&R, Fakta, den 1. marts 1998. Den er oversat til norsk, svensk og finsk. Den er blevet vel modtaget og er solgt i mere end 150.000 eksemplarer. Den danske udgave er udsolgt fra forlaget.
 

Nye bøger

Den 7.6.2004 udkom, under overskriften "Lægens Guide til Naturlig Sundhed", 3 bøger på forlaget People's Press med titlen "Mad som medicin og Blodtypekost", "Vitaminer og Mineraler" og "Når Naturen Helbreder." Her finder du opdateret viden om sundhedsfremmende egenomsorg fra ind- og udland.
 

Informationsdatabase

En stor del af bøgerne er lagt ind på sitet: Vitamindoktor.Com. Formålet med denne informationsdatabase er, at lette adgangen til sundhedsfremmende information og øge interessen for biologisk tankegang i sundhedsvæsenet. Her kan du få svar på spørgsmål om de fleste emner. Du kan også komme i kontakt med andre besøgende i "Debatforum."
 

Blodtypekost

Vitamindoktor har mange års erfaring med individuel kostvejledning. Han har været konsulent og skrevet forord til bestselleren ”Spis efter din blodtype. Blodtypediæten” og den tilhørende bog ”Lav mad efter din blodtype” på samme forlag. I sine mange foredrag fortæller han bl.a. om sine erfaringer fra klinikken med individuel kostvejledning og om den forskning og de principper, der ligger til grund.
 

VIP-Vitamindoktor

Der er nu lukket for medlemskab i Vitamindoktor’s VIP-klub.