Hvad bliver vi syge og dør af? Bruger vi pengene rigtigt?

Alt tyder på, at vores sundhedsvæsen er ved at bryde sammen. Folk går mere og mere til læge, bliver hyppigere indlagt og udgifterne stiger. Vores middellevetid er blandt de dårligste i EU, hvis man da ikke bor på en dansk guldkyst. Antallet af kroniske lidelser og smertetilstande stiger og stiger. Uanset hvor mange milliarder, der tilføres sundhedsvæsenet. En væsentlig årsag er, at vi ikke har et sundhedsvæsen, men et sygdomsvæsen, en sygdomsminister, et sygdomsministerium og en sygdomsstyrelse. Forebyggelse fylder kun ganske få procent. Digerne er brudt sammen, og sundhedspersonerne har nok at gøre med at stikke fingrene i de huller, der hele tiden opstår.

Skal man bekæmpe symptomer og sygdomme, må man først og fremmest finde årsagen og gøre noget ved den. Ansvaret for dette hviler på os alle. Vi kan ikke bare overlade det til politikerne og embedsmændene. De ressourcestærke, der har viden og økonomi til at tænke i andet end penge, må hjælpe de svage uden uddannelse og bærekraft til at få den nødvendige viden og hjælp til behandling af deres lidelser og til at forebygge nye.

Viden om sundhed og den praktiske anvendelser af den er grundlaget for et velfungerende samfund.

Årsager til sygdom og død

Grundlæggende er der tale om et misforhold mellem livsbelastninger i videste forstand og evnen til at klare disse belastninger. Har man bærekraft nok, vil man kunne klare store belastninger, men vi vil alle kunne komme ud for så svære belastninger, at vi bryder sammen og bliver syge. Det er her, vi må hjælpe hinanden, og samfundet må træde til.

De ting, vi bliver syge og dør af er langt overvejende noget, vi selv kan forebygge og gøre noget ved. Samtidig er der tale om forhold, som samfundet ikke prioriterer, i hvert fald ikke nok. Der kommer nogle få kampagner, som ikke bliver støttet tilstrækkeligt, så de får sjældent folk til at ændre deres livsstil eller at tage ansvar for sig selv og hinanden Viden er i sig selv ikke nok. Den skal omsættes i handling, og her er det igen de ressourcestærke, der i forvejen godt ved, hvad det handler om, som reagerer. Folk, der bor i Søllerød, lever ti år længere end folk, der bor på Nørrebro.

Der dør årligt 14.000 mennesker i Danmark af tobaksrygning, men Danmark er i den sidste ende af femte division, når det gælder om at få folk til at holde op med at ryge, og Tobaksskaderådet blev lige så stille nedlagt. Det er dyrt at være fattig, men i Danmark er vi alt andet end fattige. Vi bruger blot vores gode økonomi forkert. 3.600 dør årligt af rygerlunger. Socialt dårligt stillede ryger mere end andre, og de har brug for mere end nikotinplastre og depressionspiller til at holde op. Alkohol og stofmisbrug kræver 3-4.000 dødsfald årligt, foruden at det har store sociale og familiære omkostninger. Det er ti gange så mange dødsfald som i trafikken.

Mangel på kropsligt arbejde og motion medfører 4.500 dødsfald årligt, overvægt mindst 1.350, og usund kost med deraf følgende mange forskellige sygdomme medfører et højt antal sygdomme, hvor den egentlige årsag tabes af syne.

Det er min erfaring efter 41 år som læge, at mindst to tredjedele af alle sygdomme har deres oprindelse i en dårlig kost, dårlig fordøjelse, dårlig tarmfunktion med utæt tarm og forstoppelse.

Danmark har op mod en million mennesker med allergi, og mange med autoimmune sygdomme, fordi immunsystemet over- og fejlreagerer på den dårlige kost og fordøjelse.

Men vores Fødevarestyrelse prioriterer jagten på uskadelige kosttilskud over kontrollen af fødevarer.

I 2006 blev næsten 5.000 mennesker ramt af campylobactersyge og salmonellasyge med mindst 60 døde. Ingen er døde af kosttilskud. De fleste bruger for lidt penge på deres kost, køber fødevarer af dårlig kvalitet og spiser ensidigt og forkert.

En tredjedel af alle dødsfald, omkring 20.000, skyldes hjerte- og kredsløbssygdomme,

der i bund og grund skyldes en usund livsstil med tobak, forkert mad og for lidt motion. 15.000 dør af kræft hvert år, og tallet er stigende. Mindst en tredjedel skyldes kosten, og for resten spiller tobaksrygning og andre kemiske belastninger en stor rolle.

Sundhedsvæsenet er ved at sande til på grund af kroniske sygdomme som rygerlunger, type 2 sukkersyge, gigtlidelser, knogleskørhed, mave-tarmlidelser, allergi, autoimmune sygdomme og psykiske lidelser. I langt de fleste tilfælde er den til grund liggende årsag en usund livsstil. Utallige operationer kunne undgås ved hjælp af en sund og aktiv livsstil. Psykisk arbejdsbelastning kræver 1.400 dødsfald årligt, selvmord cirka 800, og selv børn bliver mere og mere syge af deres forældres stress, bliver deprimerede og begår selvmord.

Systemfejl

Den gruppe, der skulle bære sundhedsvæsenet frem til succes, har en væsentlig andel i sygdom og død. 3.750 dør årligt, fordi personalet på sygehusene ikke vasker deres hænder. På trods af, at man har vidst det i årevis. Dårlig hygiejne på sygehusene bidrager i det hele taget til mange sygehusinfektioner og store udgifter.

Hospitalsfejl, incl. medicinfejl, er vurderet til at slå 5.000 mennesker ihjel. Alene bivirkninger af korrekt doseret og taget medicin er iflg. undersøgelser i USA den fjerde største dødsårsag, og man har fra regeringen udtalt, at vi må regne med det samme i Danmark.

Der har to gange i Israels historie været langvarige lægestrejker. Begge gange halverede dødeligheden i strejkeperioden, og det samme er set andre steder i Verden. Det er formentlig ikke kun lægernes skyld med overmedicinering og unødige operationer, for når folk bliver klare over, at de ikke kan få lægehjælp, begynder de at passe på sig selv og hinanden. Man lever sundt og naturligt.

Et stort problem er lægevidenskaben, der i rigtig mange år er blevet domineret af medicinalindustrien og har opfundet nye sygdomme, som passer til pillerne.

God videnskab er god til at tage rationelle beslutninger ud fra, men når videnskaben ikke er uafhængig af økonomiske interesser, bliver den ofte til mere skab end viden.

Desuden bruger man ofte i de lægevidenskabelige undersøgelser at undersøge en eller få ting ad gangen, hvor forholdene ude i livet er meget mere sammensatte. Mange ældre mister således livet ved at få for mange forskellige slags medicin, der tilsammen kan være farlige.

Hvad folk spiser og tager af kosttilskud, interesserer de færreste læger, og medicinalindustrien forsøger ad bagdøren at mistænkeliggøre alt det naturlige, der konkurrer med lægemidlerne.

De grupper i samfundet, der har den største risiko for at blive syge og dø, er storrygere, alkoholister, mennesker med kort og dårlig uddannelse samt folk med svage sociale relationer. Nedskæringer på pleje og kontakttid gør livet surt for både plejepersonale og ældre, hvilket afspejler sig i manglende livsglæde og stigende selvmordstal.

Dårlige skoleforløb og manglende uddannelse tager livsgnisten fra de unge og får dem til at kaste sig ud i vilde udfoldelser, misbrug og kriminalitet. Danmarks største ressource er veluddannede og ambitiøse unge, som er i stand til at samarbejde og tage et socialt ansvar.

Det er en dårlig politik at underbetale og se ned på lærerstanden og at spare på uddannelsessystemet. Skolen skal ikke kun uddanne til erhvervslivet, men til livet i det hele taget. Der skal være plads til sundhed i bredeste forstand, men fag som motion, der er nødvendig for indlæringen, og hjemkundskab, der kan give ballast til et sundt familieliv, bliver nedprioriteret. Skolen skal støtte egenomsorg og fællesomsorg. Men skolesundhedspersonalet findes ikke eller har ikke tid.

Sundhedsudgifterne i Danmark udgør op mod 10 procent af alle offentlige udgifter. Bliver de brugt rigtigt? De bør ikke kun bruges til lappeskrædderi, til sygdomsopsporing og sygdomsbehandling men i høj grad også til forebyggelse gennem styrkelse af den enkeltes viden og handlekraft. Med henblik på en øget sundhed og et godt liv for alle.

Vi må håbe, at en ny politik kommer til at dominere i Folketing og regering. så vi får et bedre sundhedsvæsen. Ny Alliance ser ud til at lytte til borgerne og at være på vej med nye idéer. Det er den rigtige rækkefølge. Folk er ikke dumme, og demokratiske ledere gør klogt i at høre, hvad de siger og tage hensyn til det, selvom det i den lange ende er ledernes ret at tage beslutningerne.