KOLESTEROL

Kolesterol er et livsvigtige stof, der har fået et dårligt ry. Det omtales ofte som fedt, men er i virkeligheden en alkohol, selvom det ikke opfører sig kemisk som en sådan. Kolesterolmolekylet er uopløseligt i vand. Denne egenskab udnyttes af alle celler i kroppen til at gøre dem vandtætte. Det er et vigtigt byggemateriale. Kroppen laver selv 95%, for ikke at risikere at komme til at mangle noget. Ca. 5% stammer fra føden. Det anvendes til opbygning af cellevægge, til produktion af binyrebark-, stress- og kønshormoner, til optagelse af vitamin A, -D3 og til produktion af galde. Det er desuden et vigtigt konserveringsmiddel (antioxidant). Den største koncentration finder vi i hjernen.

Kolesteroltallet

Kolesteroltallet er et tal som hos mange patienter giver anledning til bekymring. Det er et tal, der ofte ligger i området 4,5 -7.5. Det er i princippet et mål for hvor meget kolesterol der pt. transporteres i blodet. Da kolesterol er uopløseligt i vand, transporteres det rundt i blodet af specielle ubåde, de såkaldte lipoproteiner. De inddeles i to undergrupper efter deres vægtfylde: HDL, også kaldet ”det gode kolesterol”, og LDL, også kaldet "det dårlige kolesterol”. I de senere år er der blandt visse læger gået sport i at bringe kolesteroltallet så langt ned som muligt, i håb om at reducere risikoen for åreforkalkning. Mange undersøgelser har dog vist, at der ingen direkte sammenhæng er mellem forkalkningsgrad og kolesterolniveau.

Interessen for kolesteroltallet har alligevel haft en stor betydning for sundheden. Det har for mange været det lille spark der skulle til, for at øge interessen for livsstilens betydning for sundheden. I denne sammenhæng kan kolesteroltallet stadig have en betydning. Vi bør dog justere vort behandlingstilbud væk fra blot kolesterolsænkende medicin til først og fremmest at øge kroppens konserverende evne. Vi bør tilføre organismen de manglende råstoffer (vitaminer og mineraler), så den kan reparere sig selv og undgå for tidlig ældning.

Kolesterolratio

I en periode blev der lagt stor vægt på det indbyrdes forhold mellem det totale og det gode kolesterol, den såkaldte kolesterolratio. I starten var parolen, at ratioen totalkolesterol/HDL gerne skulle ligge under 4,0. Det ville sige, at hvis HDL var 2,0 kunne man tillade et totalkolesterol på (4 x 2=) 8,0. Senere blev kvotienten mellem LDL/HDL mere interessant, navnlig for industrien, der omsatte kolesterolsænkende medicin for milliarder og stadig omsætter store beløb. I dag fokuser industrien mest på LDL-niveauet, hvor normalniveauet er sat så lavt, at de fleste af os er potentielle kunder til kolesterolsænkende medicin. LDL står for "Low Density Lipoprotein, "de store kolesterolkugler". LDL's hovedopgave er at transportere kolesterol fra leveren til det perifere væv, når cellerne signalerer, at de har behov for mere kolesterol end de selv kan producere. HDL står for "High Density Lipoprotein", eller "de små kolesterolkugler". HDL's hovedopgave er at transportere kolesterol fra periferien tilbage til leverne. På samme måde som urinsyre er HDL en del af kroppens egne antioxidanter.

Forskning med fejl

I mange år troede flere forskere, at forhøjet kolesterol var hovedårsagen til forkalkning i hjertets kranspulsårer. Men ikke alle lod sig overbevise. Antagelsen byggede på nogle studier hvor man fejlagtigt havde medregnet patienter med en arvelig stofskiftesygdom, der medførte meget høje kolesterolværdier på over 9,0 (Framingham Studiet og Syv Lande Studiet af Ancel Key). En revurdering af dataene ved 30-års opfølgningen viste, at dødsrisikoen for mænd over 47 år var den samme, enten man havde højt eller lavt kolesterol. Flere undersøgelser viste, at højt kolesterol ikke var en risikofaktor for kvinder, og at ældre over 60 år med højt kolesterol levede længere end de med lavt kolesterol. Disse forskere så i kolesterol en slags politi, der var kommanderet ud, når der skulle ryddes op. De stillede sig tvivlende til idéen om, at en tvangsfjernelse af dette "politi" vil medføre mindre kriminalitet. Teorien gik meget forenklet ud på, at det gode kolesterol, HDL forebygger hjertekredsløbssygdomme ved at bremse de forharskningsprocesser, der ødelægger cellerne, og det "brugte" kolesterol, LDL, beskytter mod infektioner og kræft, og i nogle tilfælde kunne forebygge forkalkning. En finsk dobbelt blind undersøgelse af professor Salonen (Circulation 1997;86:803-811) viste, at højt kolesterol som risikofaktor for blodprop i hjertet, kom langt nede på listen (som nummer 18) over risikofaktorer for midaldrende mænd, og det var uden signifikant statistisk betydning.

En dansk overlæge bosat i Sverige, dr. med Uffe Ravnskov, har igennem mange år forsøgt at gøre kolleger og myndigheder opmærksomme på disse forhold. Han har en imponerende samling referencer, som du kan se på denne adresse: http://www.ravnskov.nu/damyte1.htm.

For højt kolesterol

De offentlige kasser belastes stadig voldsomt af et overforbrug af kolesterolsænkende medicin, de såkaldte statiner. Foruden at være dyre har mange af disse præparater bivirkninger. Undersøgelser har rejst mistanke om, at disse præparater øger risikoen for at dø af andre årsager end hjertesygdom (depressioner, selvmord, kræft, nyre- og muskelsygdomme). De øger desuden behovet for tilskud af det vitaminlignende stof Q-10, da de bremser egenproduktionen. Disse præparater skulle være forbeholdt patienter med familiært forhøjet kolesterol og kolesterolratio over 8. Kolesterolratio mellem 4,5 og 8,0 bør have tilskud af antioxidanter og justeret livsstil.

For lavt kolesterol

Jeg har mødt en del patienter med meget lavt totalkolesterol (under 3,5). Det er ofte midaldrende, slanke, sundhedsbevidste kvinder. Deres fælles problem er ofte gigt, træthed, fibromyalgilignende symptomer og ubehag der ødelægger velværet. De får det bedre, når de bliver sat på en diæt, der er rig på naturligt, ikke varmebehandlet kolesterol, som det eksempelvis findes i rå eller blødkogte æg. Der er i flere undersøgelser fundet en overhyppighed af kræft og problemer fra centralnervesystemet (depressioner, hukommelses- og koncentrationsproblemer) i gruppen med meget lavt totalkolesterol. Her er igen et eksempel på, at vi bør undgå ekstremerne og finde den gyldne middelvej, også når det gælder sundhedsfremmende egenomsorg.

Skrækkampagner mod fedt har banet vej for en enorm light-industri og et øget forbrug af raffineret sukker og visse former for stivelse. Det har utvivlsomt været medvirkende til et nærmest epidemisk fedmeproblem og et voksende antal sukkersygepatienter. Dette er et problem verdens helseorganisation WHO er opmærksom på. De har erklæret, at den største globale trussel og sundhedens fjender nummer et er tobak og sukker!

WHO: Tobak og sukker er den globale sundheds fjende nr. 1.

Lægemiddelstyrelsen maj 2003: Der er ingen belæg for, at nu skal alle have kolesterolsænkende medicin. Lægen må, sammen med patienten, overveje om det er umagen værd, når kun 1 ud af 60 har gavn af behandlingen.

Ønsker du at vide mere om det sunde kolesterol og kolesterolmyten så klik her: http://www.ravnskov.nu/dancholesterol.htm

Ønsker du en positiv udtalelse om kolesterolsænkende medicin, så klik her: http://www.hjerteforeningen.dk/sw18425.asp

Ønsker du at se om det er farligt for overlæger at kritisere kolesterolsænkende medicin, så klik her.